Shakyamuni Buddha

DKK 1.200,00

Den historiske Buddha Shakyamuni blev født i Lumbini ( Nepal ) omkring 566 B.C. i en kongelig familie ( Der er rejst tvivl om dette år efter arkæologer i 2013 fandt et fundament af et tempel med rester af et træ i midten. Disse rester er blevet dateret ved hjælp af kulstof 14 til omkring 620 B.C. og da legenden omkring Buddhas fødsel er, at Maya Devi fødte lige udenfor Lumbini, stående mens hun støttede sig til en gren på et træ, da hun var på vej hjem efter at hun havde besøgt sine forældre. Arkæologerne mener at dette tempel er bygget omkring dette træ, så det vil sige at Buddha er født tidligere end før antaget ). Han var søn af Raja Suddhodhana og Maya Devi.

1 på lager


Varenummer st_600_daphne Kategorier ,


Share
Beskrivelse

Shakyamuni Buddha

Den historiske Buddha Shakyamuni blev født i Lumbini ( Nepal ) omkring 566 B.C. i en kongelig familie ( Der er rejst tvivl om dette år efter arkæologer i 2013 fandt et fundament af et tempel med rester af et træ i midten. Disse rester er blevet dateret ved hjælp af kulstof 14 til omkring 620 B.C. og da legenden omkring Buddhas fødsel er, at Maya Devi fødte lige udenfor Lumbini, stående mens hun støttede sig til en gren på et træ, da hun var på vej hjem efter at hun havde besøgt sine forældre. Arkæologerne mener at dette tempel er bygget omkring dette træ, så det vil sige at Buddha er født tidligere end før antaget ). Han var søn af Raja Suddhodhana og Maya Devi. Hans moder døde syv dage efter fødslen og han blev opfostret af hans tante og stedmoder Prajapati. Snart efter hans fødsel forudsagde en vismand, ved navn Asita, at han ville vokse op og blive en hellig man, i stedet for at følge sin fader som hersker. Raja Suddhodhana prøvede på alle måder at undgå spådomen gik i opfyldelse, ved at være sikker på at prinsen levede et let og luksuøst liv i det kongelige palads, uden at vide hvad det skete i verden uden for den høje havemur.

Fra tidlig barndom var han omgivet af rigdom og skønhed og fik en sofistikeret uddannelse. Teksterne beskriver ham som høj og stærk med blå øjne. Da Prins Siddhartha nåede seksten, fandt hans fader ham en brud, besat af skønhed og en venlig væremåde, fra en familie med den højeste moral. Hendes navn var Yashodhara og snart efter blev en søn født, som de gav navnet Rahul.

Det lykkelige liv fortsatte indtil han blev 29 år gammel og Siddhatha ville ud og se byen for første gang, kørende i hans stridsvogn. Det blev arrangeret for den næste dag og imellem- tiden prøvede Raja’en at rense byen op for alle tegn af menneskelig elendighed og sorg. Ved et tilfælde så Siddhartha en gammel mand gående lang vejen.

Mystificeret af hans første møde alderdom spurgte han sin kusk: ” Hvem er den mand med det hvide hår, der med en svag hånd holder på en stok og med indsunkne øjne under buskede bryn. Hans lemmer er bøjede og slappe. Er der sket noget med han eller er det hans naturlige tilstand”.

”Det er alderdom”, sagde kusken,” Tyven af skønhed, dræberen af vigour, grunden til sorg, ødelæggeren af glæde, undergangen af hukommelse og fjenden af sanserne. I hans barndom drak han også mælk og lærte at krybe på gulvet, kom skridt for skridt til kraftfuld ungdom og er nu på samme måde nået til alderdom”.

Kusken havde med sin simpelhed afsløret hvad der var blevet holdt skjult for prinsen, der udbrød ”Hvad, vil dette onde også ramme mig”?

” Uden tvivl, med tidens kraft”, sagde kusken. På same made mødte han også sygdom og død, hvilket førte til stor forvirring i hans tanker, der søgte at finde et middel mod denne lidelse.

En dag mødte han en asketisk tigger. ”Hvad er du”, spurgte han. Til hvilket tiggeren svarede ” Skræmt af fødsel og død, ønskende befrielse, blev jeg asket. Som tigger, vandrende rundt uden familie og håb, tage til takke med den kost jeg tilbydes. Jeg lever nu for intet andet end ”The highest good”. Overbevist at heri lå der en vej ud af hans mentale ophidselse, besluttede Siddhartha at følge den hellige mands eksempel.

Han indså at intet er permanent, og han forlod sit palads for at meditere i Nord Indiens skove og bjerge. Vandrende rundt i sin søgen efter mening, kom han til en behagelig eremitbolig der lå ved en lille vandløb. Her tilsluttede han sig en gruppe på fem asketer, i en disciplin af streng faste. Her var Siddhartha engageret i dyb meditation i tre måneder, i den første måned spiste han et senneps frø om dagen, i den anden et sesam frø og i den tredie en kærne af en bælgfrugt (Kolan). Gennem de tre måneder blev han reduceret til et skellet. Siden at han troede hans desillusionering stammede fra kroppens krav, var hans første reaktion at ignorere den totalt, selv til det punkt at han stoppede at spise.

Som konsekvens stak hans ribben ud som en række stilke, og når han rørte hans mave kunne han næsten føle sin rygrad. Hans hår faldt af og huden blev rynket og hentæret.

Men alt dette var forgæves, selv med den strenge kur , og måske endda på grund af den, skreg hans krop efter opmærksomhed og han var stadig offer for vellyst og begær. I virkeligheden var han mere bevist om sig selv, end før. Til sidst var Siddhartha nød til at indse, at askese ikke havde indfriet hans forventninger. Alt han havde opnået var en fremstående brystkasse og en usund svag fysik.

Han forstod derfor, at det ikke var vejen til kundskab og befrielse, hvilken ikke kan nås uden styrke. Siddhartha tænkte videre at perfekt fred, sindes selvbesættelse, ikke kan opnås uden konstant perfekt tilfredsstillelse af sanserne. Betragtninger bliver produceret når selvet, selvbesat, er i ro. Alt dette er baseret på at spise mad.

Engageret i disse tanker, blev han ofret en skål mælk af en smuk jomfru, hvilket restituerede hans krop. De fem asketer var chokerede og anså ham for at returnere til den materiale verden og forlod ham i vrede. Gautama rejste sig og fandt et Bodhi træ, hvor han hensatte sig i meditation, og svor at han ikke ville forlade stedet før han havde opnået fuld forståelse.

I en alder af femogtredive, efter seks års dyb meditation, indså han den sande natur af sindet, og gennem det blev hen til Gautama Buddha, ”den oplyste”. Forståelsen fjernede de sidste slør der dækkede hans sind, den opfattede separation mellem rum og energi, i og omkring ham, forsvandt. Han blev tidløs og alt vidende opmærksom. Gennem hvert atom af hans krop vidste han alt og var alt.

Han begyndte at prædike i Dyreparken udenfor Sarnath, og fik fem diciple på den første dag. Han formede den Buddhistiske orden af munke ( Sangha ). Buddha lærte sine tilhængere de fire ”Ædle Sandheder” angående lidelse, grunden til lidelse, destruktion af lidelse og vejen der leder til destruktion af sorg. Han prædikede at vejen til dets destruktion, hverken gik gennem praktik af sensuelle fornøjelse eller selv tortur. Der var en middel vej som han kaldte ” Den Ædle Ottefoldige Sti ” , som er:

Rette Synspunkter

Rette Tale

Rette Levebrød

Rette Imødekommenhed

Rette Higen

Rette Opførelse

Rette Anstrengelse

Rette Betragtning

Gennem ”Den Ædle Ottefoldige Sti” ville en få sine øjne åbnet og blive skænket forståelse, ledt til fred i sindet. Derefter til højere visdom og til sidst fuld oplysning.

Han prædikede, for at opnå frelse, at man skulle opretholde moralen ved at forsage, at slå ihjel, stjæle, tøjlesløshed, falskhed, sladder, luksus, higen efter rigdom, udføre blodige offerindger, tilbedelse af solen eller af Brahma og andre forskellige skikke. Det næste skridt fordrer koncentration og indsigt, hvad vil lede til fuld forståelse ( enlightenment ).

Buddha’s lære foregik gennem dialog, ved at stille dybteborende spørgsmål og fornuftige forklaringer, fremfor gennem udtalte meninger. Han søgte ikke underkastelse af hans lyttere gennem tro, men hellere gennem overbevisning baseret på forståelse. Hans oplysning ( Enlightenment ) var en sandhed han nåede gennem dybsindig forståelse af virkeligheden, end noget der blev skænket ham gennem guddommelig åbenbaring. Essensen af hans lære er at man ikke skal acceptere hvad der er overbragt af tradition eller autoriteter, men hellere ”se” hvad der er sandt for en selv. Han nævnte aldrig nogen guddommelig skaber og nægtede at blive draget ind i spekulationer om emnet.

Buddha brugte de næste fyrre år af sit liv, til at prædike sine doktriner, indtil han døde firs år gammel i Kushi Nagar omkring Gorakpur. Før Buddhas død spurgte Ananda ( en berømt discipel ) ham om eksistensen af Gud, hvilket han benægtede.

Buddhas søn søn, Rahul, fulgte i sin faders fodspor og blev munk.

Yderligere information
Vægt 1.1 kg
Størrelse 18.5 × 9 × 26 cm

Privacy Preference Center